A-Serie varevogne:

Det originale concept bag udviklingen af Citroën 2CV var at bygge en bil, som kunne gøre den franske provins mobil - lidt efter samme mønster som var blevet udfoldet I USA efter introduktionen af Ford T. Da den franske provins primært bestod af vidtstragte landbrugsarealer med gårde og småbrug, som forhandlede deres varer på lokale markeder, var der brug for et lille transportredskab med lave dreiftsomkostninger og som var nemt at manøvrere på de til tider ret dårlige fransk biveje. Resultatet blev "La Fourgonette".

Oprindelig præsenteredes den som type AU med 375ccm-motoren, med 9 HK(!) fra type A saloon med en 250kg nyttelast. Varevognen blev dog hurtigt opgraderet til at anvende 425ccm-motoren, med 12HK. I starten var Pierre-Jules Boulanger bange for at tilbyde denne motor til varevognen, da han frygtede at kunderne ville forsøge at montere den i deres 2CV-personvogne, hvorved benzinøkonomien ville blive forringet! Citroën AZU, lanceret i 1955, forblev i produktion til midten af 1970-erne.

Et ønske om en noiget større nyttelast resulterede i 1963 i Citroën AK350, med et længere karrosseri og en nyttelast på 350 kg. Motoren var her hentet fra en anden slægtning - nemlig Ami 6's 602ccm-motor. Denne model afløstes i 1970 af AKS400, som havde en højere varekasse men samme længde som AK350. Med en forstærket undervogn var modellen i stand til at transportere op til 400 kg gods.

I 1978 blev Citroën AKS400 erstattet af Acadiane, hvorved 2CV-looket forsvandt til fordel for det mere aerodynamiske Dyane-look. Grundlæggende var der tale om et facelift idet den teknisk set var meget lig forgængeren - dog med introduktion af skivebremser på forhjulene. Nyttelasten kunne hermed forøges til 450 kg. De nye udseende gav tillige en mindre klaustrofobisk fornemmelse i kabinen. Acadiane forblev I produktion indtil midten af 1980-erne.

Sideløbende med "La Fourgonette" leverede Citroën en noget mere "skrabet" varevognsmodel - Méhari-en.  Den præsenteredes i 1968 og var opbygget på basis af Citroën Dyane Der var tale om et åbent jeep-agtigt køretøj med et ABS-plastic karrosseri monteret på en stålramme som så var boltet på det normale "chassis"s. Méhari kunne fås i 2- eller 4-personers udgave - fra 1980 - 83 oven i købet med four-wheel-drive. Denne udgave af Méhari havde en vis succes i den franske hær både som stabsvogn og (oftest med 24volt-anlæg) som radiovogn. Méhari produceredes i Portugal indtil 1987, hvor produktion af 2CV flyttedes hertil fra Levallois-fabrikken i Paris.

Den sidste A-serie varevogn var baseret på Ami 6, Ami 8 and Ami Super stationcars. Der var således tale om en 3-dørs stationcarudgave med eller uden sideruder i varekassen. Citroën Ami Service Van fik aldrig den succes, som forgængerne havde oplevet.